På denne hjemmeside finder du oplysninger om en række virksomheder i Sisimiut Kommune, de mange forskellige områder de arbejder indenfor, samt beskrivelser af projekter firmaerne tidligere har været involveret i.
Sisimiut Supply Base er et netværk af kommunens forskellige virksomheder, der kan yde service og tjenesteydelser til virksomheder der er engageret i større bygge entrepriser, eftersøgning efter mineraler i landet mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, olieefterforskning i Davis Strædet og/eller de mange krydstogtskibe der gæster vestkysten.
Sisimiut Supply Base er endvidere en internetbaseret oversigt over erhvervslivets kompetenceområder indenfor de nævnte områder. Dermed kan danske/udenlandske virksomheder nemt danne sig et overblik over, hvilke virksomheder byen har, hvor store de er, hvilket specialudstyr de eventuelt måtte have og hvilke opgavereferencer de har samt hvorledes de kan kontaktes.
På Sisimiut Supple Bases hjemmeside finder man således bl.a. entreprenører, rådgivende ingeniører og servicevirksomheder, heraf nogle med internationale erfaringer og ligefrem filialer af store koncerner. Virksomhederne i netværket har vidt forskellige kompetenceområder, og vil via Supply Basen være til rådighed med ”know how” og veluddannet personale.
I Sisimiut Erhvervsråds sekretariat har vi et indgående kendskab til erhvervslivet i kommunen og vi er altid parate til at hjælpe med at finde de informationer du behøver.